Få styr på blodsukker niveauerne

Der er en grund til, at mange, som har behov for et hurtigt sukkerkick om eftermiddagen, kaster sig over slik, småkager eller sukkerholdige drikke: disse fødevarer giver et glukosebrag, som får blodsukkeret til at stige. Dette giver en midlertidig forøgelse af energien, men det ødelægger også dine bestræbelser på at holde dine blodsukkerniveauer på en kurs, der hæmmer insulinresistens.

Blodsukkeret reguleres af nogle komplekse mekanismer, der forhindrer store udsving. Blodsukkerbalancen holdes konstant gennem en kombination af insulin, som sænker blodniveauet, og glukagon, adrenalin og kortison, der hæver det. Da kræft elsker sukker, er bestræbelser på at holde blodsukker niveauet i bero en vigtig opgave.

Insulin dannes af bugspytkirtlen og er det primære hormon til regulering af blodsukkerbalancen. Også glukagon dannes i bugspytkirtlen. Det stimulerer til nedbrydning af glykogen til glukose. Hvis disse stoffer ikke fungerer optimalt eller ikke forefindes i en passende mængde, opstår der en ophobning af glukose i blodet, som kaldes hyperglykæmi, og det er hovedsymptom på forskellige former for diabetes.

Hyperglykæmi bevirker hyppig tørst og efterfølgende forøget væskeindtagelse, hyppig vandladning, vægttab og træthed. Hvis det ikke bliver behandlet, kan hyperglykæmi føre til mere alvorlige hjertekar-, lever-, nerve- eller synsproblemer.[1].

Sukker er et kulhydrat, som viser sig i mange former: laktose, glukose, fruktose og sukrose. Laktose er mælkesukker. Glukose er en energikilde i de fleste organismer. Fruktose findes naturligt i frugt og sukrose er almindeligt, raffineret sukker, som kommer fra sukkerrør eller roer. Alle sukkerarter er tomme kalorier. De mangler proteiner, vitaminer, mineraler, antioxidanter og fibre.

Højt blodsukker, insulin og kræft
Raffineret sukker bliver hurtigt optaget i blodet og forårsager en hurtig stigning i blodsukkeret. Som reaktion på det øger kroppen sekretionen af insulin fra bugspytkirtlen. Det har vist sig, at for meget insulin kan fremme væksten af kræft bryst,- mave, -tyktarm, -livmoder,- æggestok, -lunge og prostata.[2]

Hvad kan du selv gøre
Undgå raffinerede kulhydrater
Skær ned på eller undgå helt fødevarer, som får blodsukkeret til at stige voldsomt. Det gælder først og fremmest fødevarer, som indeholder raffineret mel og sukker. De indgår i rigelige mængder i f.eks. kommercielt bagte fødevarer, sukkerholdige desserter, sodavand, honning, rørsukker, ahornsirup og for meget frugtsaft.[3]

Erstat dem med fødevarer med mange fibre, som reducerer blodets insulinniveauer og forebygger derved insulinresistens. Et studie fra 2004 offentliggjort i tidsskriftet Diabetes viste, at personer, som indtog masser af fuldkorn, havde mindre sandsynlighed for at udvikle insulinresistens.[4]

Det dårlige fedt
Selvom fedt i kosten ikke umiddelbart hæver niveauerne af glukose eller insulin på den enkle måde, raffinerede kulhydrater gør, viser mange studier, at en kost, som er rig på fedt (især mættet fedt) på langt sigt vil forøge risikoen for at udvikle insulinresistens.[5]

Omega-6
Et studie viser, at makrofager – en særlig type immunceller – sætter gang i insulinresistens, når de befinder sig i pro-inflammatoriske omgivelser. En kost, hvor omega-6 dominerer over omega-3 synes også at fremme insulinresistens selv på kort sigt, sandsynligvis netop fordi den forøger produktionen af de inflammatoriske biokemikalier, som fremmer insulinresistens.

Animalske fødevarer
Det vil være en god idé at undgå eller i det mindste reducere dit indtag af animalske fødevarer, der er rige på arakidonsyre og mættet fedt som oksekød, kylling, gris, spæk, lam, mælk, ost, is og æggeblommer. Det samme gælder vegetabilske olier, der er rige på linolsyre f.eks. soja, majs og blandede olier. En kost rig på monumættede fedtsyrer som olivenolie forbedrer derimod generelt insulinfølsomheden.

Brug krydderier i maden
Brug krydderier og urter, som har vist sig at sænke blodsukkeret: kanel, bukkehorn, løg, hvidløg, purløg, porrer, laurbærblade nelliker.[6] 

Tilberedning har også betydning
Tilberedningsmetoderne har indflydelse på en fødevares glykæmiske virkning. Hele æbler medfører de laveste stigninger i glukosen, æblepuré en moderat stigning og æblejuice den højeste stigning.

Læg derfor vægt på så ubehandlede fødevarer som muligt. Madens fiberindhold reduceres også ved forarbejdning og får derved det glykæmiske index til at stige. Bland gerne kulhydrater med noget protein og fiberrige fødevarer, som kan forebygge stigninger i blodsukker og insulin.

Psykologisk stress
Stress provokerer insulinresistens på grund af stigninger i kortisolniveauerne, som medfører forhøjelse af blodsukkeret. Det kan også få din krop til hurtigt at akkumulere fedt, hvilket udgør en stor risiko for udviklingen af insulinresistens.[7]

Overvægt og fedme
Regelmæssige, små måltider holder dine blodsukkerniveauer mere stabilt, da store måltider medfører en hurtig, forøget udskillelse af glukose og insulin. Eftersom overvægt gør dig tilbøjelig til ubalancer i blodglukose og insulinresistens, er det vigtigt, at du spiser den rigtige mængde mad for at nå din idealvægt.[8] Overspisning vil forøge blodsukkeret på kort sigt og – ved at forøge fedtvævet – yderligere forstyrre reguleringen af blodsukkeret på længere sigt.

Få gang i motionen
Inaktivitet gør dig mere tilbøjelig til at udvikle insulinresistens og blodsukkerubalancer. Det samme gør overvægt. Da et stillesiddende liv er den væsentligste årsag til insulinresistens, er det en god idé at gå i gang med milde til moderate motionsøvelser 30 minutter dagligt.

Få en god nats søvn
Efter utilstrækkelig søvn producerer kroppen højere niveauer af stresshormonet kortisol og pro-inflammatoriske cytokiner, hvoraf nogle synes at være ansvarlige for udviklingen af insulinresistens.[9]

 Et studie fra 2008 i tidsskriftet Sleep viste f.eks., at mænd, som fik mindre end 5 timers søvn om natten havde 50% større sandsynlighed for at udvikle diabetes end de, der sov gennemsnitligt 7-8 timer. De, som sov mere end 9 timer havde også større sandsynlighed for at udvikle diabetes.[10]

Pycnogenol
Et studie viser, at Pycnogenol, som er et patenteret ekstrakt af fyrrebark, kan nedsætte blodsukkerniveaet, hvis det tages før måltider. Ved at tage 10-20 mg pr. kg. kropsvægt, kan det også nedsætte blodsukkerniveauet efter måltider.[11]

Kanel
Kanel – 200-400 mg afet standardiseret vandopløseligt ekstrakt. Det kan anbefales at finde et kaneltilskud, som er testet klinisk, da almindelig kanel på langt sigt kan irritere munden hos nogle mennesker.[12]

Basilikum
Ocimum sanctum eller Hellig basilikum, som også kaldes Tulsi nedsætter blodsukkeret ved doser på 400-800 mg. [13].

L-carnitin
Et studie fra Skotland viste, at et dagligt tilskud af L-carnitin forbedrer den måde, hvorpå kroppen håndterer glukose og forebygger de store udsving i blodsukker niveauerne.[14]

Omega- 3
Et studie evaluerede effekten af omega-3 på markører for insulinresistens på 167 patienter (82 mænd og 85 kvinder), som enten fik placebo eller omega-3 med EPA og DHA 3 gange dagligt i 6 måneder. Konklusionen var, at omega-3 forbedrede alle parametre for insulinresistens sammenlignet med placebo.[15]

Læs mere udtømmende om emnet i bogen: Når Diagnosen er kræft. En selvhjælpsbog for kræftpatienter og deres pårørende.

Inge Kellermann
www.helsemail.dk
www.nårdiagnosenerkræft.dk