Mango er en frugt, der er værd at kende

Mangofrugten har været brugt i århundreder både som mad og medicin. Indenfor Unani medicin, som er den traditionelle medicin i den græsk-arabiske verden helt tilbage til lægekunstens fader Hippokrates, bruges den til at fjerne toxiner, behandle blodmangel og helbrede nervesystemet.mango

Mange gavnlige indholdsstoffer
Den ayurvediske medicin bruger de tørrede mangoblomster til at behandle diarré, dysenteri og urinvejsinfektioner. Mangoblade, frø, rødder, bark og hele frugten indeholder sunde nutrienter, især fenolsyre (garvesyre), flavonoider som katekiner og mangiferin, som er et glukosid. Mangofrugten indeholder også A,- C,- D-vitamin og betakaroten.

Mango har en høj ORAC score på grund af de mange naturlige antioxidanter, der findes i frugten. ORAC står for Oxygen Radical Absorbance Capacity og er en metode til at fastlægge antioxidant-niveauet i frugt og grønt samt i krydderier.

Forskere har indtil nu identificeret mere end 4.000 forskellige antioxidante polyfenoler i planteverdenen og mange af disse findes i mango. Den største fordel ved polyfenoler er, at de jager skadelige frie radikaler og derved beskytter cellerne mod skader, som vi ved fremmer kræft.

Akne, blodsukker, hjertekarsygdomme og kræft
Forskning har vist, at mango kan forebygge akne ved at rense hudens porer, nedsætte blodsukker og fedtniveauerne. Noget af det tyder desuden på, at indholdsstoffet mangiferin også kan forebygge kræftvækst i nogle kræftformer.

På et møde fornylig i Federation of American Societies for Experimental Biology (FASEB) blev der f.eks. fremlagt et dyrestudie, der afslørede, at man ved at spise mango hver dag kan nedsætte blodsukkerniveauet på trods af frugtens naturlige sukker indhold. Blodsukker og insulin spiller en væsentlig rolle i forhold til kræftudvikling.

Overvægtige dyr fik hver 10 gram frysetørret mango hver dag i 12 uger. Ved slutningen af perioden viste det sig, at blodsukkerniveauerne var nedsat signifikant sammenlignet med de dyr, der ikke havde fået frugten.

Et lignende studie blev udført i Australien på University of Queensland  i 2006, som viste, at mango kunne hjælpe med at dæmpe inflammation og nedsætte kolesterol og blokere for flere af de faktorer, der er involveret i det metabolske syndrom. Faktisk viste det sig, at mango virkede bedre en kolesterolmedicin i forhold til at afbalancere og optimere cellefunktionerne i hele kroppen.

I et andet studie fra 2011 viste også forskere fra Oklahoma State University,at mango kunne nedsætte insulinresistens og forbedre glukose tolerancen i et dyreforsøg. Det samme studie viste også, at mango kunne normalisere lipid niveauerne i blodet, hvilket kan være med til at forebygge udviklingen af hjertekarsygdomme.

Dr. Susanne Talcott mener, at mango ud fra et fysiologisk og ernæringsmæssigt synspunkt kan anses for at være en fantastisk superfood. Hun opdagede i 2010 sammen med sin mand, at stoffer i mango kunne bekæmpe både tyktarms-og brystkræftceller.

”Det, vi fandt var, at alle celler ikke er lige følsomme overfor et kræfthæmmende stof, men brystkræftceller og tyktarmskræft celler begik selvmord i den proces, der kaldes apoptose. Det vi også fandt, da vi testede normale tyktarmsceller sammen med tyktarmskræft cellerne var, at  polyfenolerne i mangoen ikke havde skadet de normale celler.”

Det vil sige, at mangoens aktive indholdsstoffer effektivt kunne ramme og eliminere skadelige kræftceller, men de normale celler fik lov at leve videre. Det er et fænomen, der er helt unikt for naturen og findes ikke i den farmaceutiske medicin. Kemoterapi og strålebehandling, som er de  mest anvendte konventionelle behandlinger af kræft ødelægger sunde celler samtidig med kræftcellerne. Det er en af grundene til, at behandlingen har så ringe resultater i forhold til langsigtet overlevelse.

 

Referencer:
Jonathan Benson: Mango, the new diabetes and cancer buster. http://www.naturalnews.com/040415_mangoes_diabetes_prevention_healthy_foods.html

Talya Dagan: Mango’s health benefits include heart health, anemia prevention, detoxing and healthy skin. http://www.naturalnews.com/039465_mango_health_benefits_heart.html

S. L. Baker: New study: mango prevents and halts growth of colon and breast cancer cells. http://www.naturalnews.com/027992_mango_breast_cancer.html

Læs flere artikler på www.nårdiagnosenerkræft.dk  

 

Share Button