Prostatakræft patienter kan forlænge livet med sundt fedt!

nødder9Et nyere studie publiceret i det ansete JAMA Internal Medicine tyder på, at mænd med prostatakræft kan forlænge levetiden ved at spise en kost med masser af avocado, nødder og frø. Det er de sunde fedtstoffer i disse fødevarer, der kan være med til at reducere risikoen for at dø som følge af en diagnose på prostatakræft.

Studiet analyserede 4.577 prostatakræft patienters kost og fandt, at de, som spiste mest vegetabilsk fedt var mindre tilbøjelige til at udvikle dødelige tumorer eller dø af andre årsager end de, som spiste en kost fyldt med kulhydrater og animalsk fedt.

Mændene blev fulgt gennem 25 år (fra 1986-2010). I den periode døde 1.064 af hjertekarsygdomme.

De mænd, som spiste en portion oliebaseret dressing dagligt reducerede deres risiko for at dø af prostatakræft med 29%. De reducerede også deres risiko for at dø af en hvilken som helst anden årsag med 13%.

 De der spiste nødder dagligt reducerede ligeledes deres risiko for at dø af prostatakræft med 18% og risikoen for at dø af andre årsager med 11%

 Den ledende forsker af studiet Erin Richman fra University of California i San Francisco konkluderede: ”Baseret på dette studie kombineret med omfattende litteratur om hjertekarsygdomme, er der belæg for at anbefale mænd med prostatakræft at spise en hjertevenlig kost med umættede fedtsyrer, som kommer fra nødder, sunde olier som bl.a. olivenolie, frø og avocadoer. Jeg mener ikke, at vi har behov for mere forskning for at give denne anbefaling, selvom vi har behov for at forstå prostatakræftens biologi bedre”.

Det menes, at disse vegetabilske fedtsyrer forøger antallet af antioxidanter I kroppen og på den måde beskytter den mod oxidativt stress og celleskader. Fedtsyrerne kan også beskytte mod inflammatoriske sygdomme.

Reference:
Erin L. Richman, ScD; Stacey A. Kenfield, ScDet al.: Fat Intake After Diagnosis and Risk of Lethal Prostate Cancer and All-Cause Mortality. JAMA Intern Med.; July 22, 2013, Vol 173, No. 14 73(14):1318-1326.
http://naturalsociety.com

Share Button