Gavner mammografiscreeninger for brystkræft

Diskussionen om effekten af mammografiscreeningerne bølger over hele verden. Herhjemme er den fremmeste kritiker Peter Gøtzche, som har skrevet utallige artikler og bogen Mammography Screening. Truth, lies and controversy om emnet.

Kritikken går først og fremmest på, at mange kvinder angiveligt bliver overbehandlet, fordi mange af de knuder, der findes med mammografiscreening er harmløse og sandsynligvis forsvinder af sig selv. Kritikerne stiller desuden spørgsmålstegn ved, om den tidlige diagnose reducerer dødeligheden af sygdommen.[1]

I en undersøgelse fra 2010 viste forskere fra Cochrane Centret således, at screeningen ikke havde haft effekt på dødeligheden i Danmark.[2] Samme år viste et studie af 30 europæiske lande, at brystkræftdødeligheden faldt med 37% for kvinder under 50 år, som generelt ikke blev screenet mod kun 21% blandt kvinder i alderen 50-69 år, som oftest bliver inviteret til screening.[3]

Andre studier har vist, at reduktionen i dødeligheden af brystkræft er nogenlunde den samme uanset hvornår screeningen blev indført[4]. Inder alle omstændigheder har screening ikke reduceret forekomsten af fremskreden kræft og også derfor anses den af kritikerne for at være uden effekt.

Allerede i 2008 viste resultaterne af et norsk studie offentliggjort i det ansete medicinske tidsskrift the Journal of the American Medical Association’s Archives of Internal Medicine, at forekomsten af brystkræft steg signifikant i 4 norske amter, efter at de indførte mammografi-screening hvert andet år.[5]

Per-Henrik Zahl, M.D., Ph.D., fra Norwegian Institute of Public Health, Oslo og hans forskerteam undersøgte forekomsten af brystkræft blandt 119,472 kvinder i alderen 50-64 år. Disse forsøgsdeltagere blev bedt om at deltage i 3 runder mammografiscreening mellem 1996 og 2001 som en del af det norske brystkræft screenings program.

Forskerne sammenlignede derefter antallet af brystkræft tilfælde i denne gruppe med forekomsten i en kontrolgruppe på 109.784 kvinder, som havde samme alder i 1992 og som ville have været inviteret til at deltage i mammografiscreening, hvis programmet havde været i gang dette år.

Efter 6 år blev alle deltagerne inviteret til at få en enkelt screening for at fastslå antallet af brystkræft tilfælde. Kræfttilfældene blev fundet ved hjælp af et nationalt register.

Forskerne var overraskede over at konstatere, at forekomsten af invasiv brystkræft var 22% højere i den gruppe, der blev screenet regelmæssigt. Faktisk havde screenede kvinder størst sandsynlighed for at få brystkræft i alle aldersgrupper.

“Da den samlede forekomst blandt kontrolpersonerne aldrig nåede den, der blev konstateret for screeningsgruppen, ser det ud til, at nogle brystkræfttilfælde, som opdages ved regelmæssige mammografiscreeninger, ikke vedbliver at være store nok til at blive opdaget ved en enkelt screening ved slutningen af 6-årsperioden”, skriver forskerne i deres rapport. ”Det tyder på, at det naturlige forløb for nogle af de tilfælde af invasiv brystkræft, der opdages ved screening er spontan forsvinden.”

Forskerne går et skridt videre i deres konklusioner: ”Fundene giver ny indsigt i det, der velsagtens er den største skade som følge af mammografiscreening – nemlig opdagelsen og behandlingen af kræft, som ellers ville forsvinde af sig selv”.

Det betyder naturligvis ikke, at brystkræft ikke skal tages alvorligt, påpeger forfatterne. Den overordentlig gode nyhed er imidlertid, at der er håb om, at selv invasiv brystkræft sommetider kan bekæmpes – i hvert fald i nogle tilfælde – af kroppens eget immunforsvar. 

Der findes ikke megen dokumentation for spontan helbredelse af kræft, men som forskerne gør opmærksom på, at det ikke nødvendigvis betyder, at det kun sjældent sker. Det betyder snarere, at  disse kræfttilfælde kun yderst sjældent får lov til at udvikle sig naturligt. 

I en ledsagende artikel i the Archives of Internal Medicine skriver Robert M. Kaplan, Ph.D., of the University of California, Los Angeles, og Franz Porzsolt, M.D., Ph.D., fra Clinical Economics University of Ulm, Tyskland, at den vigtigste bekymring i forbindelse med dette studie er ”hvor utroligt lidt vi ved om hvad der sker med ubehandlede patienter med brystkræft. Det gælder både det naturlige forløb for yngre som for ældre kvinder. Vi ved fra obduktioner, at et væsentligt antal kvinder dør uden at vide, at de havde brystkræft (inkl. ductal carcinoma in situ).”