D-vitamin forbedrer overlevelsen af brystkræft

 En finsk rapport fra 2009 om dødsstatistik viser, at dødsfald på grund af hjernetumorer er højest hos patienter, som blev diagnosticeret og gennemgik operation i den sene vinterperiode – især fra februar til marts. Det er den tid på året, hvor D-vitamin niveauet D-vitamin5er lavest.[1]

Andre studier har vist, at lignende sæsonvariationer i graden af kræftoverlevelse ses for lungekræft, [2] brystkræft [3] og tyktarmskræft.[4] Forklaringen på tendensen i alle disse studier er, at folk i vinterperioden har lavere D-vitamin niveau og er mindre i stand til at bekæmpe kræft.

Et nyere studie publiceret i  Anticancer Research bekræfter, at brystkræftpatienter med høje niveauer af D-vitamin i blodet har større sandsynlighed for at overleve deres sygdom sammenlignet med de kvinder, der er i underskud af D-vitamin.

Forskere fra University of California, San Diego School of Medicine analyserede D-vitamin niveauerne hos en gruppe på 4,443 brystkræftpatienter, som deltog i 5 forskellige studier. Hvert studie fulgte kvinderne i en periode på gennemsnitligt 9 år.

Forskerne fandt, at kvinder med de højeste niveauer af D-vitamin havde dobbelt så stor sandsynlighed for at overleve deres sygdom sammenlignet med de kvinder, der havde de laveste niveauer i blodet.

Deres vurdering var, at D-vitamin hjælper med at forøge kommunikationen mellem cellerne og kan ”tænde” for et protein, som kan være med til at forebygge aggressiv celledeling.

“Så længe der er D-vitamin receptorer tilstede, hæmmes tumorvæksten og dannelsen af nye blodkar til at nære kræften”, fortæller lederen af forskningsprojektet Cedric F. Garland i en pressemeddelelse. ”D-vitamin receptorerne går ikke tabt, før kræften er meget fremskreden. Derfor overlever patienter med høje blodniveauer af D-vitamin længere”.[5]

 

 


[1] Hakko H, Räsänen P, Niemelä A, Koivukangas J, Mainio A. Season of tumor surgery in relation to deaths among brain tumor patients: does sunlight and month of surgery play a role in brain tumor deaths? Acta Neurochir (Wien). 2009 Nov;151(11):1369-75. [2] Porojnicu AC, Robsahm TE, Dahlback A, Berg JP, Christiani D, er al. Seasonal and geographical variations in lung cancer prognosis in Norway. Does Vitamin D from the sun play a role? Lung Cancer. 2007 Mar;55(3):263-70. [3] Stajner I. Season of breast cancer diagnosis and probability of death from breast cancer in the United States. Int J Cancer. 2010 Jun 15;126(12):3010-3. [4] Robinson D. Season of cancer diagnosis exerts distinct effects upon short- and long-term survival. Int J Cancer. 2010 Jun 15;126(12):3013. http://www.lef.org [5] http://www.foxnews.com/health/2014/03/07/vitamin-d-linked-to-improved-breast-cancer-survival-rates/

Share Button