Granatæbler og brystkræft

Granatæbler kender vi alle fra grønthandlerens hylder som en eksotisk frugt, med Granatæbleknaldrøde kerner, som smager herligt i salat. Forskning tyder på, at de desuden har en kræfthæmmende effekt i forhold til flere kræftformer.Granatæbler indeholder ligesom grøn the masser af gavnlige flavonoider, og frugten har gennem historien har været brugt som en værdsat medicinsk plante.

Det er imidlertid først indenfor de senere år, at forskningen for alvor har bekræftet dens sundhedsfremmende egenskaber.[1]

Både juice, skal og olie har udover anti-inflammatoriske egenskaber også vist sig at have kræfthæmmende egenskaber, som påvirker både kræftcellernes vækst og reproduktion, kontrollen med cellecyklus, spredning og dannelsen af de nye blodkar til kræftknuden, som er en betingelse for at knuden kan vokse.[2]

Flere laboratorieforsøg har vist, at granatæblernes kræfthæmmende effekt skyldes den samlede synergistiske effekt af de mange forskellige stoffer i frugten, fortæller James Kumi-Diaka, som er assisterende professor i biologisk videnskab ved Florida Atlantic Universitetet i USA.

De har anvendt granatæble ekstrakt på bl.a. brystkræftceller og vist, at der er stoffer i de forskellige dele af frugten, som alle hæmmer kræftcellernes vækst. Dr. Kumi-Diakas laboratorie har bl.a. studeret en cellekultur med humane brystkræftceller, som kaldes MCF-7. Granatæble påvirker her nogle signalveje, som er involveret i kontrollen af celledelingen. Granatæble ekstrakt har vist sig at hæmme kræftens vækst ved at fremme kræftcellernes udslettelse ved at få dem til at begå selvmord (apoptose). Observationerne er senere bekræftet ved museforsøg.

I et lignende lovende studie reduceredes tumorerne i en musebrystkirtel kultur med hele 87% ved at anvende renset granatæble ekstrakt og granatæblefrø olie[3].

Dr. Kumi-Diaka anbefaler, at man indtager det, der svarer til et middelstort granatæble dagligt i form af juice eller frø dagligt.

Granatæble ekstrakt fås også som kosttilskud.


[1] Lansky EP, Newman RA. Punica granatum (pomegranate) and its potential for prevention and treatment of inflammation and cancer. J Ethnopharmacol. 2007 Jan 19;109(2):177-206.

[2] Toi M, Bando H, Ramachandran C, et al. Preliminary studies on the anti-angiogenic potential of pomegranate fractions in vitro and in vivo. Angiogenesis. 2003;6(2):121-8. Lansky EP, Newman RA. Punica granatum (pomegranate) and its potential for prevention and treatment of inflammation and cancer. J Ethnopharmacol. 2007 Jan 19;109(2):177-206. Kim ND, Mehta R, Yu W, et al. Chemopreventive and adjuvant therapeutic potential of pomegranate (Punica granatum) for human breast cancer. Breast Cancer Res Treat. 2002 Feb;71(3):203-17.

[3] Mehta R, Lansky EP. Breast cancer chemopreventive properties of pomegranate (Punica granatum) fruit extracts in a mouse mammary organ culture. Eur J Cancer Prev. 2004 Aug;13(4):345-8. www.lef.org

Læs flere artikler på www.nårdiagnosenerkræft.dk  

 

Share Button