Spis kirsebær for at reducere anfald af urinsyregigt (podagra)

kirsebær6Urinsyregigt er en meget smertefuld led betændelse, som kommer i anfald. Det er den mest udbredte inflammatoriske gigtsygdom, der findes, og flere og flere får den bl.a. som følge af vores livsstil, stigende levealder og brug af vanddrivende medicin. Sygdommen skyldes krystallisering af urinsyre indeni leddene, hvilket medfører hævelse og smerter.

Selvom der findes masser af lægemidler til at lindre symptomerne, bliver patienterne ved med at få anfald, og der har derfor været stor interesse for at finde andre forebyggende hjælpemidler som f.eks. kirsebær.

Tidligere forskning har vist, at kirsebær produkter havde en urinsyre-hæmmende effekt udover anti-inflammatoriske egenskaber og det var derfor oplagt at undersøge, om de kunne have en effekt på de smerter, urinsyregigten medfører.

Et studie har afsløret, at patienter med urinsyregigt, som spiste kirsebær i 2 dage reducerede risikoen for anfald med 35% sammenlignet med de patienter, der ikke spiste kirsebær.

I dette studie rekrutterede forskerne 663 personer med urinsyregigt, som blev fulgt online i 1 år. Patienterne blev udspurgt om tidspunktet for starten på deres urinsyregigt, hvilken medicin, de tog og forskellige risikofaktorer såvel som deres indtagelse af kirsebær og kirsebær ekstrakt i 2 dage før et urinsyregigt anfald. En portion kirsebær svarede til 10-12 stk.

Patienterne var gennemsnitligt 54 år gamle. 35% spiste friske kirsebær, 2% fik kirsebær ekstrakt og 5% fik både friske kirsebær og kirsebær ekstrakt. Der blev dokumenteret 1.247 urinsyregigt anfald i løbet af den 1-årige opfølgningsperiode, hvoraf de 92% ramte storetåens led.

Resultaterne viste, at indtagelse af kirsebær eller kirsebær ekstrakt reducerede smerterne i forbindelse med anfaldet af urinsyregigt. Jo flere portioner med kirsebær – op til 3 portioner over 2 dage, jo færre og mildere anfald. Studiet viste, at der ikke var yderligere effekt ved at spise flere kirsebær. Den beskyttende effekt ved at spise kirsebær vedblev uanset patientens BMI, indtagelse af puriner, brug af vanddrivende lægemidler, alkohol og medicin mod urinsyregigt.

http://www.a-health-blog.com/risk-of-gout-attacks-can-be-reduced-by-eating-cherries.htmlhttp://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/art.34677/abstract
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/art.34676/full

Share Button