De senere års forskning producerer mange overraskende resultater om D-vitamins potentielle rolle i forhold til kræft og andre sygdomme som bl.a. sclerose, type-1 diabetes, 
osteoperose, blødende tandkød, muskelsmerter og leddegigt.
Forskere har undersøgt brugen ad D-vitamin til reduktion af risikoen for mange forskellige kræftformer bl.a. tyktarmskræft, brystkræft, prostatakræft, æggestokkræft, spiserørskræft, nyrekræft og blærekræft. De mener desuden, at D-vitamin også kan forbedre kræftbehandlingernes effekt for de, der har fået sygdommen. En amerikansk oversigtsartikel anslog for få år siden, at mellem 50.000 og 70.000 amerikanere dør for tidligt af kræft hvert år på grund af mangel på D-vitamin.[1]
Forskningen viser, at D-vitamin hjælper med at bekæmpe kræft via adskillige mekanismer, som alle spiller en vigtig rolle i kræftudviklingen. Først og fremmest fremmer den celledifferentieringen d.v.s. medvirker til at cellerne beholder deres evne til at fungere efter hensigten.
D-vitamin fremmer også apoptose, der er cellernes normale selvdestruktionsproces, som sikrer at cellerne dør, når deres tid er omme og ikke opnår den ”udødelighed” som ellers er en del af kræftcellers karakteristika. Vitaminet er også med til at forebygge spredning af kræften bl.a. ved at forhindre kræftcellerne i at danne nye blodkar, som er en betingelse for, at metastaserne kan udvikle sig.[2]
Studier af sammenhængen mellem D-vitamin og tyktarmskræft
Studiet viste, at personer med et dagligt indtag på 25 mcg eller mere dagligt eller af D-vitamin og blodniveauer på 33 ng/mL oplevede en 50% mindre risiko for tyktarmskræft.[3]
Et epidemiologisk studie fra Harvard Medical School underbyggede D-vitamins beskyttende effekt og fandt, at et dagligt indtag på 5 -10 mcg sandsynligvis er for lavt til at give nogen væsentlig fordel. Studiet viste også, at en persons D-vitamin status på diagnosetidspunktet så ud til at have betydning for overlevelse af kræften.[4]
I Polyp Prevention Trial (PPT), som var et omfattende randomiseret, klinisk forsøg, analyserede forskerne forskellige fødevarers indflydelse på tilbagefald af polypper (adenomer) i tyktarmen.[5] Den type polypper anses for at være mulige forstadier og dermed et forvarsel om tyktarmskræft. De fandt, at et lavt indtag af kalcium og D-vitamin var associeret med forøget risiko for tilbagefald af disse polypper.
D-vitamin forbedrer prognosen ved prostatakræft
I et nyere studie undersøgte forskerne sammenhængen mellem udsættelse for sollys og prostatakræft. Ved at sammenligne 450 mænd med fremskreden prostatakræft med 450 mænd uden sygdommen fandt de, at de mænd, der var meget i solen, havde en 50% mindre risiko for prostatakræft end de, der kun var var kort tid i solen.
Årsagen til dette var ifølge forskerne at sollys beskytter mænd mod prostatakræft ved at danne D-vitamin. Da der kan være en sammenhæng mellem udsættelse for sollys og hudkræft, anbefalede de at få deres D-vitamin fra kosten eller som tilskud.[6]
Et andet studie viste, at D-vitamin kan anvendes til at behandle prostatakræft. 16 mænd, som tidligere var blevet behandlet for prostatakræft fik 50 mcg D-vitamin dagligt. Derefter overvågede forskerne niveauet af PSA gennem 2 år (PSA er en markør for, om prostatakræft udvikler sig eller vender tilbage.)
Hos 9 af patienterne var PSA-niveauerne blevet lavere eller forblevet uændrede efter, at de var startet på at tage tilskud med D-vitamin. Hos patienter med et stigende PSA niveau, forlængede tilskud med D3-vitamin den tid, der gik, før PSA var fordoblet, med 75%. Den tid, der går før PSA forøges eller fordobles hænger tæt sammen med prognosen, og derfor er en forlængelse af fordoblingstiden associeret med et bedre udfald af sygdommen.[7]
D-vitamin har også vist sig at gavne prostatakræftpatienter, som har udviklet knoglemetastaser. Disse patienter udvikler typisk D-vitamin mangel. Tilskud med D-vitamin reducerede smerterne, styrkede musklerne og forbedrede livskvaliteten.[8]
D-vitamin hjælper lungekræftpatienter med at leve længere
Det kan være vanskeligt at behandle lungekræft effektivt. Et studie fra 2005 viste, at mænd med tidlige stadier af ikke-småcellet lungekræft, som havde højere D-vitamin niveau, havde bedre sygdomsfri overlevelsesgrader end mænd, der fik lavere niveauer af D-vitamin fra kosten, tilskud eller sollys.[9]
Et andet studie – denne gang et dyreforsøg – viste at D-vitamin hæmmede lungemetastaser.[10]
Referencer:
[1]Grant WB, Holick MF. Benefits and requirements of vitamin D for optimal health: a review. Altern Med Rev. 2005 Jun; 10(2):94-111.
[2] van den Bemd GJ, Chang GT. Vitamin D and vitamin D analogs in cancer treatment. Curr Drug Targets. 2002 Feb;3(1):85-94.
[3] Gorham ED, Garland CF, Garland FC, et al. Vitamin D and prevention of colorectal cancer. J Steroid Biochem Mol Biol. 2005 Oct;97(1-2):179-94.
[4] Giovannucci E. The epidemiology of vitamin D and colorectal cancer: recent findings. Curr Opin Gastroenterol. 2006 Jan;22(1):24-9.
[5] Hartman TJ, Albert PS, Snyder K, et al. The association of calcium and vitamin D with risk of colorectal adenomas. J Nutr. 2005 Feb;135(2):252-9.
[6]John EM, Schwartz GG, Koo J, Van Den BD, Ingles SA. Sun exposure, vitamin D receptor gene polymorphisms, and risk of advanced prostate cancer. Cancer Res. 2005 Jun 15;65(12):5470-9.
[7] Woo TC, Choo R, Jamieson M, Chander S, Vieth R. Pilot study: potential role of vitamin D (Cholecalciferol) in patients with PSA relapse after definitive therapy. Nutr Cancer. 2005;51(1):32-6.
[8] van Veldhuizen PJ, Taylor SA, Williamson S, Drees BM. Treatment of vitamin D deficiency in patients with metastatic prostate cancer may improve bone pain and muscle strength. J Urol. 2000 Jan;163(1):187-90.
[9] Zhou W, Suk R, Liu G, et al. Vitamin D is associated with imrpoved survival in early-stage non-small cell lung cancer patients. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. 2005 Oct;14(10):2303-9.
[10] Nakagawa K, Kawaura A, Kato S, Takeda E, Okano T. 1 alpha,25-Dihydroxyvitamin D(3) is a preventive factor in the metastasis of lung cancer. Carcinogenesis. 2005 Feb;26(2):429-40.
www.lef.org
